Arbejde med metal

Metalbearbejdning er en fælles betegnelse for arbejde med matter i fast form. Dette arbejde inddeles i tre kategorier med tilhørende underkategorier (teknikker). Nedfor ses de tre kategorier samt teknikker jeg har stiftet bekendskab med

• Formgivning
• Drivning, bukning, støbning
• Adskillelse
• Klipning, savning
• Sammenføjning
• Lodning, svejsning

De mest almindelige brugsmetaller er kobber, zink, aluminium, tin, jern, messing (legering), stål (legering) m.fl. Ædelmetaller som guld og sølv er de mest kostbare og værdifulde.

Jeg har fremstillet en trekantet æske i messing (messingplade). Messing er en legering af kobber og zink (evt. mindre af andre materialer). Messing er hårdere end kobber og også billigere.

Fremstilling af æske

Mockup.

Opstregning på messingpladen med en ridsespids.

Klippede pladen ud i den ønskede størrelse ved hjælp af en pladeklipper samt en metalsaks. Kanterne blev slebet til med en metalfil. Efterfølgende sleb jeg pladen for at opnå et mat look. 

Jeg bukkede nu pladen på en pladebukker. Men da de tre sider skulle op og mødes i hjørnerne, var der ikke plads til at bukke dem hele vejen op. Resten blev bukket i hånden og ved brug af en kunststof hammer. Den trekantede træklods i midten blev brugt som støtte.

Det færdig resultat.

Refleksion over teknikken

Det der var sværrest ved ovenstående var klipningen af pladen. Det var meget svært at få klippet lige på stregen over det hele og størstedelen af arbejdet med æsken lå i filningen. Endvidere er messing et noget hårdere metal end aluminium og det var meget hårdt at bukke skabe kanter i hånden. Metallet ville helle bøje sig i en rundet form. Til folkeskoleelever vil jeg helt klart anvende aluminium. 

Filtning

Filtning er en gammel teknik, hvor man får uldfibre til at blive i en sammenhængende form. Man Sæbe, varmt vand og gnidning/trykken får uldfibrene til at gribe hinanden og de bliver derved en sammenhængende form og umulige at trække fra hinanden.

Jeg har filtet et par sko til min datter.

Optegning af skabelon og overførsel til skum. Skabelonen laves dobbelt så stor som den tænkte størrelse, da filtning gør, at emnet skumper. Da jeg skal have to ens sko laves en "dobbeltskabelon" (midterste og højre) billede. Den bibeholdes ind til sent i processen.

Uldfibrene lægges i tre lag på kryds og tværs. Da jeg skal lave en hul form bruges en teknik, hvor skabelonen filtes "inde". På den måde får man ikke filtet sine to sider sammen. Lægger skabelonen på den ene af mine sider og filter. Når den er filtet lidt igennem og bukket op om skabelonen, lægges den anden side ovenpå (med skabelonen i midten) og der filtes videre.

Når uldfibrene er godt sammen filtet sammen klippes stykket over og jeg har nu to ens sko, der filtes videre enkeltvis. På et tidspunkt er fibrene filtet så godt sammen, at skabelonen kan fjernes og der kan gøres brug af hårdere metoder. Blandt andet rulles skoene i en sivmåtte får at få fibrene til at trække sig endnu mere sammen.

Da filteprocessen er færdig er skoene langt mindre end selve skabelonen. Størrelsen er ikke helt halveret, som egentlig beregnet, men jeg kunne have filtet videre, så var det sket på et tidspunkt. Skoene skal nu tørre i 1-2 døgn.

Efter tørring syede jeg såler på af kunstlæder. De er syet på i hånden med tungesting.

Dernæst klippede jeg halsen til på skoene i den ønskede højde og satte en elastiksnor i. Snoren er sat i ved at hulle (et lige antal huller) med en hultang og trække den igennem. Den er lukket med en perle med et lidt for småt hul. Derved kan man stamme og løsne snoren som man ønsker.

Det færdige resultat.

Refleksion over teknikken

Selve teknikken at filte er egentlig ikke særlig besværgelig, det kræver blot tålmodighed. En udfordringen her er dog, at få en jævn tykkelse på emnet.

Det at filte hult ligger der til gengæld nogle udfordringer i. For mig var den største udfordring (udover tålmodigheden) at få overgangen, ved samlingen af de to sider, pæn. Den blev tyk og kantet de fleste steder til at starte med. Et andet sted havde jeg ikke nok uld, så der gik hul. Hullet lappedes ved hjælp af nålefiltning. Overgangen ses desværre nogle steder på det færdige resultat.

Børstenbinding - en bagepensel

Børstenbinding er et gammel håndværk, hvor man fremstiller børster og nogle typer af koste. Dog er størstedelen af børstenbindernes arbejde i dag blevet maskinelt arbejde.
Børstenbinding er et håndværk, der kan tages op i Håndværk og Design undervisningen og et tema, hvor man sagtens kan være kreativ.

Da vi skulle afprøve teknikken, besluttede jeg mig for, at lave en bagepensel. Penslen er lavet af (sorte) hestehår. Håndtaget består hovedsageligt af egetræ med en smule kapok (fra et gammel skolebord). Jeg har brugt den teknik, hvor man, ved hjælp af stemmejern, fjerne et stykke af træet, sådan at man kan binde børsten. Nedenfor ses processen.

Stykke af egetræ - optegnet og klar til udskæring og stemmejern

Efter at stykket er fjernet kan binde børsten. Jeg har gennem det øverste stykke på træet boret 5 huller. Første 2 mm huller hele vejen igennem - derefter 4 mm huller halvvejs igennem. Derved kan jeg få kobbertråden (der bruges til at binde hårene) igennem, men hårene bliver stoppet halvvejs. 

Kobbertråden stikkes igennem hullet og tilbage igen, så der dannes en lykke. En stak af hår placeres i lykken (sådan at midten af stakken ligger ved kobbertråden). Dernæst trækkes hårene ned i hullet.

Nu skulle hullet i træet fyldes ud. Jeg valgte at bruge en anden træsort, for pyntens skyld. Stykket et limet på med trælim.

Da limen var tør, tegnede jeg formen på mit håndtag og skar det ud på dekupørsaven.

Efterfølgende finpudsede jeg på rundpudseren og med sandpapir. Klippede hårene til og gav den olie.

Refleksion over teknikken

Teknikken er egentlig rimelig simpel og jeg mener, at den ligger godt til folkeskolen. Selve teknikken er måske ikke relevant, men man kommer igennem en række andre teknikker/værktøjer så som stemmejern, dekupørsav og afpudsning.

I forhold til faldgrupper er der et par stykker. Under bindingen af hårene knækker ståltråden nemt. Endvidere skal stykket, der skal udfylde hullet, passe helt perfekt, for at opnå et "lækkert" resultat. 

Innovationsopgave - Åben skole

Gruppe: Signe Jakobsen bk11d204 og Sofie Palmund Baltsen bk12d823

Som en del af skolereformen er der beskrevet hvordan skolen skal åbne sig op mod det omgivne samfund.

”Åben skole betyder, at skolerne skal åbne sig mod det omgivende samfund og inddrage lokalsamfundets mange ressourcer i skoledagen. Det skal bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer den enkelte elevs faglige niveau, og alle elever udfordres fagligt. Det kan fx ske ved at styrke koblingen mellem teori og praksis i undervisningen. 
Et åben skole-samarbejde skal med udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål bidrage med værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning, så der opnås størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation” (skolereformen)

Hvordan kan faget håndværk og design bidrage til ovenstående?

Vi har fået til opgave at vælge et sted (uden for skolen) og udvikle et kreativt og innovativt undervisningforløb. 

Brainstorming på sted

Valgt sted og brainstorming på hvordan HD kan biddrage til netop dette sted

Busstoppesteder har mange muligheder, da det er et offentligt sted og dermed en bred målgruppe. Der er altså mange mulige brugere. Stoppesteder er ofte forbundet med ventetid, der går hen og bliver til spildtid. Mange vælger at hive mobilen frem og isolerer sig i deres egen lille boble. Her kan HD bidrage ved, at skabe en analog form for glæde, sådan at brugerne kan interagere med stedet og evt. andre brugere. Vi søger altså at udvikle en innovativ løsning på spildtid og isolation og det er dette eleverne skal arbejde med.

Vi har valgt at strukturere undervisningsforløbet efter grundmodellen for æstetisk læring (Austring og Sørensen) og innovationsmoddelen KIE. Vi har søgt at rammesætte forløbet, så eleverne får mulighed for at arbejde kreativt og innovativt. I dette tilfælde har vi indsnævret Åben Skole opgaven og har, som nævnt, valgt stedet eleverne skal arbejde med - et busstoppested. At indsnævre rammerne for en kreativ og innovativ opgave kan som benspænd skærpe de kreative og innovative løsninger, da der er færre valg i processen. Hermed kan eleverne koncentrere sig om at lave innovative løsninger til det konkrete sted. Dette giver i højere grad eleverne mulighed for at komme ud og undersøge stedet først i processen - men giver også en reel mulighed for at udstille og fremlægge deres produkter in situ.

For forløbet har vi taget udgangspunkt i følgende færdigheds- og vidensmål fra forenklede fælles mål HD. De primære mål er markeret med rødt og de sekundære mål er markeret med gråt. 

Læringsmål og tegn på læring for forløbet

"Eleven kan med udgangspunkt i en undersøgelse af nærområdet omkring det valgte busstoppested udvikle et produkt, der skaber glæde for de ventende."

• Fase 1: "Eleven producerer et produkt på baggrund af egne skitser."
• Fase 2: "Eleven udvikler et produkt, hvor det tydeligt ses, at informationskilden er benyttet. Endvidere kommunikerer eleven med egne ord omkring produktets værdi for andre."
• Fase 3: "Eleven evaluerer eget produkt samt egen proces med henblik på brugerne."

Undervisningsplan

Vi har for at støtte eleverne i deres proces udarbejdet et undervisningsmateriale, der fungerer som guideline og logbog. Eleverne kan hele tiden orientere sig i processens forskellige faser, kan se hvornår de skal fotodokumentere og skitse, og kan samtidig fastholde disse tanker og billeder direkte i undervisningsmaterialet. Undervisningsmaterialet er lavet i PowerPoint. Eleverne har en printet version som de kan udfylde undervejs, mens de er ude og undersøge, og samtidig kan eleverne lægge deres noter, billeder, skitser mm i en digital udgave, som kan anvendes til fremlæggelse af proces og produkt. Både den analog og digitale logbog er en god indgang for evaluering og feedback. Underviseren kan hurtigt orientere sig i elevernes proces, og kan med logbogen se om eleverne har været omkring det de skal.

Undervisningsmateriale

Egen proces

Impuls/Rammesættende rum

Det udvalgte stoppested ved Mørkhøjvej

Optakt/Kreative fase

Brainstorming

• Quiz
• Spørgsmål og svarmuligheder på forsiden - svar på bagsiden
• Om lokalområdet
• Dobbelt lag plexiglas - gennemfør bane/rute med magnet
• Flere spil i et spil
• Flere deltagere
• Info om lokalområdet - folder
• "På hjørnet deroppe ligger det bedste kebabsted"
• Tavle med forslag til motion/øvelser med brug af stoppested
• Redskab til motion/øvelse
• Kombiner med musik/lyde - slå på forskellige genstande = melodi

Valgt idé: Udvikling af spil/underholdning til stoppestedet - interaktion 

• Spil med labyrint og kugle
• Overvejelser omkring vejrforhold: plexiglas kan tåle lidt af hvert
• Montering: hænge på stoppested med form for krog - skal ikke kunne fjernes

Skitser

Eksperiment og Fordybelse/Innovative fase

Udarbejdelse af træplade - fræsning af labyrint

Finpudsning

Udarbejdelse af håndtag i horn med magnet

Samling af alle dele

Præsentation/Entreprenør fasen

Billede af spil i "aktion"

Evaluering/Det refleksive rum

Vi har arbejdet ud fra grundmodel for æstetisk læring jf. Austring og Sørensen, der ligger op af KIE-modellens grundstruktur. Som det ses har vi fulgt modellerne rimelig slavisk. Det har givet mulighed for at få en bred vifte af idéer i starten, som vi har kunne indsnævre og arbejde videre med. Dele af produktets endelig udtryk er kommet undervejs i processen (fx farve), mens andre har været på plads fra starten. Det er efter vores mening fint at have grundidéen på plads, men at være fleksibel fx i forhold til materialer og farver. 

Patchwork

Patchwork drejer sig om at producere noget af mindre stykker tekstil - fx bomuldsstof eller skind. Man syr mindre - typisk geometriske - stykker sammen, der på det færdige stykke danner et mønster.

Jeg har produceret en varmepude (til lænden), hvor jeg har inkorporeret patchwork teknikken.
Puden består af en yderpude med patchwork på forsiden og en bagside i et stykke stof samt en inderpude, der holder på fyldet.

Det første step i patchwork-processen er, at måle og skære sine mindre stykker ud. Som det ses på billedet nedenfor har jeg valgt kvadratiske 15x15 cm stykker - halvdelen i mørkeblå og halvdelen i "sommer" mønster. Begge stoffer er økologisk bomuld. Jeg skar stykkerne ud ved først at skære et stykke pap i den ønskede størrelse (15x15 cm). Denne brugte jeg som skabelon ved udskæring af stoffet (placerede den på stoffet, holdt godt fast og skar rundt om). På billedet til højre ses samlingen af de enkelte stykker. Jeg startede med at sy to lange baner og presse sømrummene med et strygejern, for dernæst at sy de to baner sammen (der danner min forside på yderpuden).

Nedenfor ses forsiden af den færdige yderpude.

Efterfølgende syede jeg min inderpude som ses nedenfor. Den er lavet af tætvævet bomuldsstof - som hovedpuder - så fyldet ikke slipper ud. Fyldet består af speltflager, hørfrø og rugkerner (kernerne holder på varmen).

På billedet nedenfor ses den færdige varmepude. 4 min i mikrobølgeovnen for fuld skrue og den er dejlig lun :)

Refleksion over teknikken

Det svære arbejde ved patchwork ligger for mig i udskærings-processen. Det er uhyre vigtigt, at man er meget omhyggelig med udskæringen af sine stykker, da det færdige resultat afhænger af dette. På billedet ovenfor kan man se, at jeg ikke har fået nøjagtig lige store stykker, hvilket gør, at samlingerne ikke sidder præcist over for hinanden.

Endvidere skal man huske, at vaske og stryge sit stof før udskæring, da stof krymper forskelligt ved vask.