Filtning

Filtning er en gammel teknik, hvor man får uldfibre til at blive i en sammenhængende form. Man Sæbe, varmt vand og gnidning/trykken får uldfibrene til at gribe hinanden og de bliver derved en sammenhængende form og umulige at trække fra hinanden.

Jeg har filtet et par sko til min datter.

Optegning af skabelon og overførsel til skum. Skabelonen laves dobbelt så stor som den tænkte størrelse, da filtning gør, at emnet skumper. Da jeg skal have to ens sko laves en "dobbeltskabelon" (midterste og højre) billede. Den bibeholdes ind til sent i processen.

Uldfibrene lægges i tre lag på kryds og tværs. Da jeg skal lave en hul form bruges en teknik, hvor skabelonen filtes "inde". På den måde får man ikke filtet sine to sider sammen. Lægger skabelonen på den ene af mine sider og filter. Når den er filtet lidt igennem og bukket op om skabelonen, lægges den anden side ovenpå (med skabelonen i midten) og der filtes videre.

Når uldfibrene er godt sammen filtet sammen klippes stykket over og jeg har nu to ens sko, der filtes videre enkeltvis. På et tidspunkt er fibrene filtet så godt sammen, at skabelonen kan fjernes og der kan gøres brug af hårdere metoder. Blandt andet rulles skoene i en sivmåtte får at få fibrene til at trække sig endnu mere sammen.

Da filteprocessen er færdig er skoene langt mindre end selve skabelonen. Størrelsen er ikke helt halveret, som egentlig beregnet, men jeg kunne have filtet videre, så var det sket på et tidspunkt. Skoene skal nu tørre i 1-2 døgn.

Efter tørring syede jeg såler på af kunstlæder. De er syet på i hånden med tungesting.

Dernæst klippede jeg halsen til på skoene i den ønskede højde og satte en elastiksnor i. Snoren er sat i ved at hulle (et lige antal huller) med en hultang og trække den igennem. Den er lukket med en perle med et lidt for småt hul. Derved kan man stamme og løsne snoren som man ønsker.

Det færdige resultat.

Refleksion over teknikken

Selve teknikken at filte er egentlig ikke særlig besværgelig, det kræver blot tålmodighed. En udfordringen her er dog, at få en jævn tykkelse på emnet.

Det at filte hult ligger der til gengæld nogle udfordringer i. For mig var den største udfordring (udover tålmodigheden) at få overgangen, ved samlingen af de to sider, pæn. Den blev tyk og kantet de fleste steder til at starte med. Et andet sted havde jeg ikke nok uld, så der gik hul. Hullet lappedes ved hjælp af nålefiltning. Overgangen ses desværre nogle steder på det færdige resultat.