tirsdag den 12. april 2016

Innovationsopgave - Åben skole

Gruppe: Signe Jakobsen bk11d204 og Sofie Palmund Baltsen bk12d823

Som en del af skolereformen er der beskrevet hvordan skolen skal åbne sig op mod det omgivne samfund.

”Åben skole betyder, at skolerne skal åbne sig mod det omgivende samfund og inddrage lokalsamfundets mange ressourcer i skoledagen. Det skal bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer den enkelte elevs faglige niveau, og alle elever udfordres fagligt. Det kan fx ske ved at styrke koblingen mellem teori og praksis i undervisningen. 
Et åben skole-samarbejde skal med udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål bidrage med værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning, så der opnås størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation” (skolereformen)

Hvordan kan faget håndværk og design bidrage til ovenstående?

Vi har fået til opgave at vælge et sted (uden for skolen) og udvikle et kreativt og innovativt undervisningforløb. 

Brainstorming på sted

Valgt sted og brainstorming på hvordan HD kan biddrage til netop dette sted

Busstoppesteder har mange muligheder, da det er et offentligt sted og dermed en bred målgruppe. Der er altså mange mulige brugere. Stoppesteder er ofte forbundet med ventetid, der går hen og bliver til spildtid. Mange vælger at hive mobilen frem og isolerer sig i deres egen lille boble. Her kan HD bidrage ved, at skabe en analog form for glæde, sådan at brugerne kan interagere med stedet og evt. andre brugere. Vi søger altså at udvikle en innovativ løsning på spildtid og isolation og det er dette eleverne skal arbejde med.

Vi har valgt at strukturere undervisningsforløbet efter grundmodellen for æstetisk læring (Austring og Sørensen) og innovationsmoddelen KIE. Vi har søgt at rammesætte forløbet, så eleverne får mulighed for at arbejde kreativt og innovativt. I dette tilfælde har vi indsnævret Åben Skole opgaven og har, som nævnt, valgt stedet eleverne skal arbejde med - et busstoppested. At indsnævre rammerne for en kreativ og innovativ opgave kan som benspænd skærpe de kreative og innovative løsninger, da der er færre valg i processen. Hermed kan eleverne koncentrere sig om at lave innovative løsninger til det konkrete sted. Dette giver i højere grad eleverne mulighed for at komme ud og undersøge stedet først i processen - men giver også en reel mulighed for at udstille og fremlægge deres produkter in situ.

For forløbet har vi taget udgangspunkt i følgende færdigheds- og vidensmål fra forenklede fælles mål HD. De primære mål er markeret med rødt og de sekundære mål er markeret med gråt. 


Læringsmål og tegn på læring for forløbet
"Eleven kan med udgangspunkt i en undersøgelse af nærområdet omkring det valgte busstoppested udvikle et produkt, der skaber glæde for de ventende."
  • Fase 1: "Eleven producerer et produkt på baggrund af egne skitser."
  • Fase 2: "Eleven udvikler et produkt, hvor det tydeligt ses, at informationskilden er benyttet. Endvidere kommunikerer eleven med egne ord omkring produktets værdi for andre."
  • Fase 3: "Eleven evaluerer eget produkt samt egen proces med henblik på brugerne."

Undervisningsplan
Vi har for at støtte eleverne i deres proces udarbejdet et undervisningsmateriale, der fungerer som guideline og logbog. Eleverne kan hele tiden orientere sig i processens forskellige faser, kan se hvornår de skal fotodokumentere og skitse, og kan samtidig fastholde disse tanker og billeder direkte i undervisningsmaterialet. Undervisningsmaterialet er lavet i PowerPoint. Eleverne har en printet version som de kan udfylde undervejs, mens de er ude og undersøge, og samtidig kan eleverne lægge deres noter, billeder, skitser mm i en digital udgave, som kan anvendes til fremlæggelse af proces og produkt. Både den analog og digitale logbog er en god indgang for evaluering og feedback. Underviseren kan hurtigt orientere sig i elevernes proces, og kan med logbogen se om eleverne har været omkring det de skal.

Undervisningsmateriale

Egen proces
Impuls/Rammesættende rum
Det udvalgte stoppested ved Mørkhøjvej


Optakt/Kreative fase
Brainstorming
  • Quiz
    • Spørgsmål og svarmuligheder på forsiden - svar på bagsiden
    • Om lokalområdet
  • Dobbelt lag plexiglas - gennemfør bane/rute med magnet
    • Flere spil i et spil
    • Flere deltagere
  • Info om lokalområdet - folder
    • "På hjørnet deroppe ligger det bedste kebabsted"
  • Tavle med forslag til motion/øvelser med brug af stoppested
    • Redskab til motion/øvelse
    • Kombiner med musik/lyde - slå på forskellige genstande = melodi
Valgt idé: Udvikling af spil/underholdning til stoppestedet - interaktion 
  • Spil med labyrint og kugle
  • Overvejelser omkring vejrforhold: plexiglas kan tåle lidt af hvert
  • Montering: hænge på stoppested med form for krog - skal ikke kunne fjernes

Skitser

Eksperiment og Fordybelse/Innovative fase

Udarbejdelse af træplade - fræsning af labyrint

Finpudsning

Udarbejdelse af håndtag i horn med magnet


Samling af alle dele

Præsentation/Entreprenør fasen
Billede af spil i "aktion"


Evaluering/Det refleksive rum
Vi har arbejdet ud fra grundmodel for æstetisk læring jf. Austring og Sørensen, der ligger op af KIE-modellens grundstruktur. Som det ses har vi fulgt modellerne rimelig slavisk. Det har givet mulighed for at få en bred vifte af idéer i starten, som vi har kunne indsnævre og arbejde videre med. Dele af produktets endelig udtryk er kommet undervejs i processen (fx farve), mens andre har været på plads fra starten. Det er efter vores mening fint at have grundidéen på plads, men at være fleksibel fx i forhold til materialer og farver. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar