"... at nytænke og fremstille en nutidig udgave af et kukur."
Idéudviklingsfasen
Første step i designprocessen er ideudviklingsfasen. Denne fase startede med, at vi i fællesskab i klassen brainstormede på ordet kukur. Efter fælles brainstorming kom jeg frem til, at min fortolkning af kukur var: "Et kukt ur". Altså et skørt ur/usædvanligt ur.
Jeg havde i brainstormingen fået en masse idéer til et skørt ur og skulle nu udvikle én idé. Jeg opstillede to problemspørgsmål og idégenerede på dem med idegenererende skitseringer.
De to problemspørgsmål var: "Hvordan kombineres et kukt ur med et børnevenligt design?" og "Hvordan kombineres det skøre med det klassiske?".
Nedenfor ses mine første idéer til hver af de to spørgsmål.
Jeg valgte at arbejde videre med spørgsmål 1, om det børnevenlige skøre ur.
Efter at have tegnet og tænkt blev min endelige idé følgende:
- Et ur der sidder i maven på en bamse.
- Bamsen er lavet af stof og være rummelig.
- Bamsen skal kunne stå.
- Bamsen skal have ansigt, men ikke arme og ben.
- Bamsen skal have en lynlås i ryggen, så man kan komme ind til bagsiden af urværket.
- Uret skal være beskyttet af plexiglas.
- Alle tal skal indgå i urskiven, som er broderet.
Designfasen
Nu kom det besværgelige så: at finde en måde, hvorpå det kunne lade sig gøre. Første skridt var, at tegne bamseuret fra alle vinkler. Nedenfor ses bamseuret forfra og fra siden.
Nu kom det besværgelige så: at finde en måde, hvorpå det kunne lade sig gøre. Første skridt var, at tegne bamseuret fra alle vinkler. Nedenfor ses bamseuret forfra og fra siden.
Næste skridt var at finde en størrelse. Det afgørende for bamsens størrelse var urskivens størrelse. Uret skulle være i en form for beholder, så det ikke var muligt, at røre ved viserne. Jeg havde store problemer med at finde ud af, hvordan jeg skulle lave denne beholder. Jeg var ude i en rund træbeholder og andre træløsninger. Dette var dog alt for avanceret for mig på dette tidspunkt. Jeg var så hældig at finde en rund plasticbeholder derhjemme (købt i Panduro Hobby), som mindede meget om en gammel pilleæske. Denne beholder havde en diameter på 70 mm og blev da størrelsen på min urskive. Jeg lavede nogle mock-ups i stof af bamsens krop i forskellige størrelser. Dette var for mig den bedste måde at bestemme størrelsen af bamsen på, da jeg på denne måde kunne se det for mig. Den endelige størrelse blev 11,5 cm i diameter.
Det næste jeg foretog mig i min process var udformningen af urskiven, som jeg gerne ville brodere. Jeg startede med at tegne 3 forskellige størrelser af tal på broderipapir.
Jeg afprøvede disse størrelser på broderistof.
Jeg valgte at bruge den midterste størrelse. Jeg afprøvede alle tallene.
Jeg valgte at bruge det nederste firtal, da det efter min vurdering er mest børnevenligt.
Udviklingsfasen
Udviklingsfasen
Jeg vidste nu, hvilke tal jeg ville bruge og kunne brodere urskiven. Da der er 12 tal på en urskive, er tallene placeret med en afstand på en 30 graders vinkel.
Nu var urskiven på plads, så skulle beholderen, som den skulle placeres i "bare" på plads. Plastikbeholderen samt urværket, som jeg fik udleveret, ses nedenfor.
Hullet, som urværket skulle igennem, skulle være 8 mm. Jeg borede hullet i midten af bunden på plastikbeholderen. Dernæst savede jeg den nederste kant af, som ses på billede 2, med en japanersav. Dette gjorde jeg, da urværket var større end 70 mm i bredden og derfor ikke kunne slutte helt tæt til beholderen. Jeg skulle også have noget, som urskiven kunne blive spændt op på, da det jo var lavet af stof. Dette blev en krydsfinerplade, som jeg med den elektriske dekupørsav havde savet i en passende størrelse og borede et hul på 8 mm i midten. "Låget" på plastikbeholderen, så man ikke ville kunne røre ved viserne, lavede jeg af plexiglas. Jeg savede en rund skive, med diameter på 70 mm, med en løvsav med fin klinge. Til at starte med havde jeg taget en for fin klinge, hvilket resulterede i, at der satte sig plexiglasstumper mellem tænderne på klingen. Jeg skiftede den meget fine klinge ud, med en lidt mindre fin klinge og så virkede det.
Delene ses nedenfor.
Til montering af beholderen med uret i på selve bamsen, havde jeg boret fire 2 mm huller i plexiglasskiven og tilsvarende fire 2 mm huller i toppen af beholderen. Dette gjorde det muligt, at sy den på bamsen, samt at det ville få låget til at sidde fast på beholderen.
Da uret skulle samles viste det sig, at plastikbeholderen sammen med finerpladen var for tykt, til at urværket kunne nå igennem. Jeg spændte derfor urskiven op på to stykker karton i stedet for.
Jeg satte nu det hele sammen.
Jeg synes uret har fået det udtryk jeg gik efter, grundet valget af materiale. Materialet var dejligt at arbejde med, da det ikke var nødvendigt at zigzagge alle kanter. Dog var det svært at arbejde med i og med, at det var så kraftigt. Det var svært at få præcis den form jeg gerne ville have (kugle rund). Kroppen er blevet lidt sekskantet, når man ser den forfra. Ser man bamsen fra siden, som til højre, ses det også, at den er blevet en smule aflang (både hoved og krop). Endvidere var det svært, når man skulle sy noget i hånden (fx sy hovedet på kroppen), at få nålen igennem stoffet. Det sidste problem med stoffet var, at når man først havde syet et sted i det, så var det der man havde syet. Man kunne godt pille det op igen, men det efterlod et tydeligt mærke i stoffet.
Skulle jeg gøre det om, så ville jeg have fundet et stof med ru overflade (som det kunstlæder jeg brugte) men noget der var tyndere. På den måde havde bamsen stadig fået samme udtryk, men det havde højst sandsynligt været lettere at arbejde med.
Funktion er som regnet. Man kan se klokken og man kan åbne bamsen i ryggen og komme ind til urværket. Endvidere er det, efter min mening, et børnevenligt ur, da det er udformet som en bamse og alle tallene indgår i urskiven.
Med hensyn til metoden er der nogle ting jeg har måtte gøre to/flere gange, fordi jeg ikke har fået tænkt mig godt nok om inden jeg gik igang.
Generelt synes jeg, at resultatet er blevet rimelig meget som jeg havde regnet med.
Da uret skulle samles viste det sig, at plastikbeholderen sammen med finerpladen var for tykt, til at urværket kunne nå igennem. Jeg spændte derfor urskiven op på to stykker karton i stedet for.
Jeg satte nu det hele sammen.
Nu var selve uret altså helt på plads, og turen kom nu til bamsen. Jeg købte brunt kunstlæder, som den skulle syes i. Jeg startede med kroppen. Jeg havde i min mock-up fase syet kroppen på to forskellige måder: som en fodbold (samling af regulære 5-kanter) og som en samling af spidse ovaler. Jeg havde der besluttet mig for, at benytte metoden med ovalerne, da uret var rundt og jeg skønnede det ville blive rodet også at inddrage 5-kanter.
Processen med syningen af bamsens krop ses nedenfor i billeder med korte kommentarer.
Mønster til udklip af ovalerne. Da der skulle være et hul til uret, som havde en omkreds på 70 mm, skulle ovalen "cuttes" der hvor der vare 36,7 mm.
Optegning af stykkerne 1 cm uden for mønsteret, så der er plads til at sy. Gentog 6 gange.
De 6 stykker.
3 stykker er syet sammen og lynlåsen sat i.
De 3 andre stykker er syet sammen og sat på den anden side af lynlåsen.
De to "skaller" med hver 3 stykker er nu syet sammen
Uret er syet fast i de 4 forborede huller.
En pølse med fyld til at ligge rundt om urværket inde i bamsen.
Her ses pølsen, hvor den ligger rundt om urværket.
En bold med fyld, der passer ind i bamsens krop. Bamsen fyldes ud på denne måde, da man så kan komme ind til urvæket (og skifte batteri eller stille til sommertid/vintertid), ved at tage bolden ud.
Den færdige bamsekrop.
Nu kom turet til hovedet. Denne process ses nedefor i billeder med korte kommentarer.
6 stykker til hovedet. Lavet på samme måde som til kroppen, bare med et mindre mønster og uden af "cutte" den ene ende (hovedet skal jo ikke have et hul til noget).
Bamsens øre. De syes sammen to og to ret mod ret og vendes.
Øret syes fast ved at klippe et hul i en af ovalerne, sætte øret i hullet og sy det fast på bagsiden. Gentages 2 gange.
Syer delene sammen. Først 3 uden øre, så en med øre, så en uden øre og til sidst den sidste med øre. Lader et lille stykke være åbent, så hovedet kan vendes.
Hovedet vendes.
Næsen laves af sort kunstlæder. To trekantede stykker med rundede hjørne syes sammen, vendes, fyldes med lidt vat og lukkes.
Næste syes på basen det ene sted, hvor alle seks ovaler mødes.
Øjet syes af to stykker hvidt bomuld, som zigzages rund i kanten. Det syes af to stykker, så man kan sy det på hovedet uden man kan se tråden. Pupillen er af sort kunstlæder (samme som næsen) og syet på i hånden. Gentages 2 gange.
Øjnene syes på hovedet og en mund ries på med en kraftig sort tråd.
Hovedet fyldes.
Og syes sammen i hånden.
Hovedet syes godt fast på kroppen, batteriet puttes i, uret stilles og bolden med fyld puttes ind i kroppen. Det færdige resultat ses her.
Refleksion over proces
Jeg synes uret har fået det udtryk jeg gik efter, grundet valget af materiale. Materialet var dejligt at arbejde med, da det ikke var nødvendigt at zigzagge alle kanter. Dog var det svært at arbejde med i og med, at det var så kraftigt. Det var svært at få præcis den form jeg gerne ville have (kugle rund). Kroppen er blevet lidt sekskantet, når man ser den forfra. Ser man bamsen fra siden, som til højre, ses det også, at den er blevet en smule aflang (både hoved og krop). Endvidere var det svært, når man skulle sy noget i hånden (fx sy hovedet på kroppen), at få nålen igennem stoffet. Det sidste problem med stoffet var, at når man først havde syet et sted i det, så var det der man havde syet. Man kunne godt pille det op igen, men det efterlod et tydeligt mærke i stoffet.Skulle jeg gøre det om, så ville jeg have fundet et stof med ru overflade (som det kunstlæder jeg brugte) men noget der var tyndere. På den måde havde bamsen stadig fået samme udtryk, men det havde højst sandsynligt været lettere at arbejde med.
Funktion er som regnet. Man kan se klokken og man kan åbne bamsen i ryggen og komme ind til urværket. Endvidere er det, efter min mening, et børnevenligt ur, da det er udformet som en bamse og alle tallene indgår i urskiven.
Med hensyn til metoden er der nogle ting jeg har måtte gøre to/flere gange, fordi jeg ikke har fået tænkt mig godt nok om inden jeg gik igang.
Generelt synes jeg, at resultatet er blevet rimelig meget som jeg havde regnet med.
